1. gang til ishockey

Første gang du kommer til ishockey anbefaler vi du kommer i god tid så du har tid at få udstyr og sige hej til dine trænere.

Du behøver ikke at have noget med, men det er en god ide at have noget sportsundertøj på til at have under udstyret.

Når du starter som nybegynder starter du på vores løvehockeyskole. Her har du mulighed for at lære at stå på skøjter og få en fornemmelse af stav og puk. Når du er klar rykker du over på det hold du hører til aldersmæssigt. Du kan se info om vores hold under menupunktet HOLD.