I går aftes skulle vores 2. div.´s hold ud og spille KSF´s seniorafdelings første kamp denne sæson. Det var med spænding, at man mødte op, da vi jo kun har været på is i ca.1½ uge og de fleste har kun mellem 3 og 5 gange træning i benene. Men der blev gået friskt til sagen og kun et meget venligt godkendt mål til Gentofte, af kampens eneste dommer gjorde, at vi kom bagud. Oliver havde blokkeret pucken, men Gentofte spillerne fik lov til at slå ham på handsken og skubbe ham ind i målet. Men sådan er det desværre, når der kun er 1 dommer. Ingen tvivl om, at Gentofte var et klart bedre sammenspillet mandskab end vores. Intet hang sammen. vi forsøgte egotrip, driblinger i egen zone, alle de svære pasninger. At vi “kun” var bagud med 2-0 efter 2.periode, skyldes udelukkende storspil af Oliver Pedersen i KSF målet. Ja, ja, vel havde vi 3 rene stopleskud og vel brændte vi et par stykker med tomt mål, men Gentoftes mange chancer var også mega store. Så om det havde stået 9-3 eller sådan noget, ville ingen kunne indvende noget imod. Men her i periode pausen fik vi en lille gave og en mulighed for, at komme tilbage i kampen, nu da vi kun var bagud med 2. Gentoftes enlige målmand blev ulykkeligvis skadet og måtte trække sig. Hvor Gentofte fik fundet en ny mand til buret ved jeg ikke, men en del rusten var han og det burde vi have udnyttet. Den ansvarlige for holdet, Andreas, havde valgt at gå på 2 kæder i sidste periode og det så ud til, at det skulle give pote, idet vi på et af vore første angreb fik reduceret til 1-2. Nu var det så bare om, at ose på. Desværre var der flere af vore spillere, der sikkert grundet manglende træning/kamp, bakkede alt for langt ned i zonen og ind foran Oliver i kassen og stod og så på hockey, så et ganske ufarligt skud, som han slet ikke kunne se, gik ganske let ind. Og så igen grundet manglende træning, viste det sig hurtigt, at 2 kæder slet ikke kunne skabe tryk nok, da folk var for trætte og en 3 angrebskæde blev etableret. Men intet lykkedes og så fik Gentofte et mål godkendt, hvor der helt klart var høj stok. Men igen, når der kun er en dommer, så er det svært, at se alt. Og da Oliver et par minutter senere igen blev kørt ind i målet og fik en stav i nakken, så han ikke kunne fortsætte, var det en formsag, for de godt spillede Gentofte spillere, at køre sejren hjem med sifrene 7-1. En ganske retfærdig sejr. Men jeg glæder mig til, at se returopgøret. Her har vi trænet længere og der vil være mere styr på vort spil. Så kan det godt ende med sejr til KSF. I dag var vi bare ikke gode nok. Klart bedste KSf´er Oliver Pedersen.