KSF Sponsorer
ksf_logo_125.gif
Team Copenhagen
Image
Referat fra GF Print E-mail
Skrevet af Bestyrelsen   

Referat af ordinær generalforsamling i Kjøbenhavns Skøjteløber Forening afholdt onsdag den 19. maj 2010 kl.19.00 i foreningens lokaler i Ryparken.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

1) Valg af dirigent.            

Bestyrelsen foreslog Jesper Sidenius. Denne blev valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet med 14 dages varsel. Generalforsamlingen var således beslutningsdygtig.

2) Formanden aflægger beretning for det forløbne år.

Der var ikke udsendt beretning sammen med indkaldelsen. Jim Bergholdt gennemgik året, der havde været et svært år for foreningen, præget af manglende medlemstilgang og usikkerhed om opførelsen af den nye hal. Old-boys holdene havde klaret sig godt sportsligt.

Efter enkelte spørgsmål blev beretningen godkendt.

3) Hovedkassereren aflægger det reviderede regnskab.

Regnskabet der havde kunnet rekvireres elektronisk, blev fremlagt på mødet. Mary Larsen gennemgik kort regnskabet.

Efter enkelte spørgsmål blev regnskabet godkendt.

Bestyrelsen fremlagde endvidere budget for den kommende sæson. Det er bestyrelsens agt at drosle ned for udgifterne, således at foreningen kan have en formue på 500.000,- når den nye hal er færdigbygget. Fokus vil være på øgning af medlemstilgangen, således at der kan tilmeldes hold i alle aldersgrupper.

4) Rapport fra evt. udvalg.

Der forelå ingen skriftlige rapporter, og der blev ikke givet mundtlige reporter fra noget udvalg.

5) Behandling af indkomne forslag.

Der var ingen forslag til behandling.

 

6) Behandling af kontingent og rykkergebyr.

Bestyrelsens forslag om uændret kontingent blev vedtaget.

7) Valg af formand og/eller kasserer for 2 år.

Der skulle i år vælges formand. Bestyrelsen havde foreslået genvalg af Jim Bergholdt. Denne blev valgt.

Da Mary Larsen ønskede at trække sig, skulle der vælges ny kasserer for 1 år. Bestyrelsen havde foreslået nyvalg af Peter Freisleben. Denne blev valgt.

8) Valg af indtil 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 2 suppleanter for 1 år.

Randi Petersen og Lise Gregersen ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen havde foreslået nyvalg af Nanna Nicolaisen og Sara Egelund. Begge blev valgt for en 2-årig periode.

Steffen Sperling og Randi Petersen blev valgt som suppleanter for en et-årig periode.

9) Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant for 1 år.

Jesper Sidenius og Ole Dan Jensen blev genvalgt som revisorer. Jens Volf blev genvalgt som suppleant.

10) Valg af medlemmer til udvalg

Der blev nedsat et ungdomsudvalg bestående af Jon Jay Neufeld, Nanna Nicolaisen, Sara Egelund og Steffen Sperling..

11) Eventuelt

Ingen ønskede ordet under eventuelt og dirigenten afsluttede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.

Således passeret

________________

         dirigent

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forrig   Næste