| Nye Medlemmer |
|---|
| Offentligt skøjteløb |
|---|
|
Offentligt Skøjteløb i Boblen Bemærk der kan ikke betales med dankort / betalingskort |
| Online nu |
|---|
| Vi har 34 gæster online nu |
| Site statistik |
|---|
|
Medlemmer: 403 Nyheder: 2223 WebLinks: 21 Besøgende: 1067035 |
| KSF tilbage til Indre Østerbro |
|
|
| Skrevet af Bestyrelsen | |
|
KSF vender tilbage til Indre Østerbro Ny Hal i Ryparken sat på stop - Multi Arena med tilhørende skøjtehal til Ørestaden imens Boblen flyttes til Gasværksgrunden Repræsentanter fra klubbens bestyrelse var fredag d. 18/6 til møde hos ledelsen i Kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning ang. planerne for byens ny skøjtehal. Baggrunden for mødet var at lokalplanen for skøjtehallen v. Ryparkens Idrætsanlæg var højst overraskende blevet taget af dagsorden umiddelbart inden mødet i Borgerrepræsentationen i onsdags. Lokalplanen var ellers blevet godkendt først i Kultur- og Fritidsudvalget og efterfølgende i Økonomiudvalget, hvorfor det var forventet at den vil igennem BR uden større dramatik. Til mødet i fredags fik klubbens repræsentanter at vide, at Kommunen undersøger mulighederne for at bygge en skøjtehal på Ørestad Syd imens Boblen flyttes til Gasværksgrunden, hvorfor planerne for en skøjtehal i Ryparken er lagt på is. Planen er nu at Boblen flyttes til Gasværksgrunden ved afslutning af sæson 2010/11, således at den er parat til sæsonstart 2011/12. Hermed undgår vi udsigterne til nogle mdr. uden is imens vi skulle vente på at skøjtehallen v. Ryparken blev bygget færdig. Den midlertidige skøjtehal kan flyttes til Gasværksgrunden uden ændringer til lokalplanen. Kommunen arbejder med de nødvendige ændringer til lokalplanen således, at den midlertidige skøjtehal på Gasværksgrunden kan erstattes af en permanent hal. Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen lover efter sommerferien at vende tilbage med en indstilling omkring de nye placeringer, hvor den samlede økonomi ved de nye placeringer vil være opgjort. Umiddelbart forholder vi klubben sig positivt, og ønsker at være med så meget som muligt. Da det stod klart for nogle år siden, at Kommunen agtede at rive den gamle Østerbro Skøjtehal ned og sælge grunden til Parken A/S, tilkendegav klubbens ledelse, at Gasværsgrunden var klubbens ønske for en ny beliggenhed. På den baggrund kan vi kun være tilfredse med udsigterne til at Boblen nu flyttes hertil. Uanset hvad resultatet bliver, så skal vi fungere i en midlertidig boblehal minimum 2-3 år endnu. Vores udgangspunkt er derfor at bakke op omkring en multiarena med tilhørende træningshal og så forsøge at få noget goodwill så vores forhold på Østerbro omkring boblen bliver forbedret. Kommunen er lydhør overfor klubbernes behov for bedre klubfaciliteter, depotrumme, off-ice træningsfaciliteter m.m. I mellemtiden fokuserer klubbens ledelse på den kommende sæson. Vi fik tilgang af mange børn i de yngre årgange i 2009/10, og dette arbejder vi videre på for at sikre, at ungdomsafdelingen vokser stor og stærkt. Der arbejdes på flere rekrutteringstiltag – nogle i samarbejde med DIU, andre som klubben står selv for – hvor succesen fra A-VM skal omsættes til en masse unge ishockeyspillere. TV2 Sport har en artikel om Kommunens planer, som findes her. |
| Næste |
|---|
