Ishockey er en super sport for børn med fokus på bevægelse, balance, motorik og sammenspil.
Ishockey er ligeledes en holdsport, hvorfor KSF lægger vægt på at det sociale blandt børnene er i orden – både på og uden for banen – samt at alle behandler hinanden ordentligt. Det betyder bla. at vore trænere og ledere er opmærksomme på hvordan man taler til hinanden og at vore mål om fair play og respekt for modstandere og dommere følger med helt ud på banen i kampens hede.
Modsat hvad mange tror er ishockey ikke en voldsomt dyr sport og hos os har du endda 4 ugers gratis prøvetid og mulighed for at låne udstyr i en periode.
- Prøv i øvrigt lige at læs hvad en læge siger om ishockey for børn :)
Vi har begynderhold for børn mellem 3 – 10 år i vores hal på Østerbro, som træner hver fredag kl 17.00 – 17.50 samt søndag kl. 11.15 - 12.15. For mere information, skriv til Michael Stougaard: micstou@broendbybredbaand.dk.
Læs også:
Løveishockeyskole – vores starthold for børn
Artikel om ishockey-udstyr
Spil ishockey med KSF – både børn og voksne