Klub Information

KSF er Københavns ishockey klub og har til huse på Østerbro. KSF, eller rettere Kjøbenhavns Skøjteløberforening, der nu har mere end 140 år på bagen, er ikke blot den ældste skøjteklub i landet, det er faktisk også en af Danmarks ældste sportsklubber overhovedet og er vel en af de klubber med flest af idræts og “ægte Københavnerhistorier”.

Opbygningen af vor ungdomsafdeling har i disse år høj prioritet i klubben, men vi har også en særdelses aktiv seniorafdeling med flere meget aktive oldboyshold. Vort damehold er også godt besat og arbejder seriøst … så seriøst at de i 2011 vandt bronze ved DM. Fra sæsonen 2011/12 spiller vort 1. hold i 3. division i Skåne, hvilket vi glæder os meget til.

Det store fokus på opbygningen af junior holdene samtidig med vi stadig ønsker en god og aktiv senor afdelig afspejlerejler sig også i sammensætnigen af vor bestyrelse, der er en blanding af gamle garvede kræfter og nyere forældre, der sikrer et godt samarbejde på tværs af klubben.

Som en del af arbejdet med ungdomsafdelingen lægger vi vægt på en høj kvalitet i træingen af alle hold, helt fra vores aller yngste spillere. Vore trænere er uddannede i enten Sverige eller Danmark og alle trænere følger fremover DIU’s uddannelsesprogram.  For vore ungsomshold følger vi DIUs uddannelseskoncept Løve Ishockeyskole.