Klubnyheder

KSF Kockum Sommercamp 2019 - Søndag d. 30. juni – fredag d. 5. juli (uge 27).

1. april 2019, 21.30

Kære alle KSF spillere,

Vi er glade for igen i år at kunne gentage success’en, og invitere alle KSF ungdomspillere til KSF Sommercamp i Kockum (Malmø) i første uge af sommerferien fra søndag d. 30. juni – fredag d. 5. juli (uge 27).

Grundet booking af overnatning, mad, osv. skal tilmelding ske senest søndag d. 7. april, og da en del af dette samtidig skal betales forud, vil der være delbetaling på hhv. 250 kr. og 500 kr. ved tilmelding.

Sidste rate betales via betalings-event i Holdsport primo juni.

Campen er en intern KSF hold-camp, hvor spillerne deltager med deres nye årgangshold træner, spiser og sover sammen – alle bliver udfordret individuelt, rystet sammen som hold og lærer nogle af de nye trænere at kende. Kockum er et sportscenter med bl.a. isbane, svømmehal, gymnastiksale, auditorier, vægttræning, spise-sal og udendørs sportsfaciliteter, som tilmed ligger lige ned til Øresund - og vi vil selvfølgelig gøre brug af det hele ☺

Der er således tilrettelagt et spændende program med relevante og sjove aktiviteter på og udenfor isen, som er tilpasset for årgangene ifht. erfaringer fra tidligere camps (længde, indhold og intensitet) og bl.a. inkluderer:

  • Ispas med dygtige trænere
  • Off-ice (floorball, parkour, skudtræning, vægt-træning, svømning, yoga og udendørs boldspil)
  • Teori

 Detaljeret program følger snarest, når denne er endelig på plads.

 Overnatning foregår igen i år på Malmø City Vandrerhjem.

Prisen for deltagelse (som udelukkende dækker faktiske omkostninger, non-profit) er:

U7: 500 kr. 1 dag (uden overnatning) søndag d. 30. juni

U9: 1.200 kr. 2 dage (en overnatning) søndag d. 30. juni - 1. juli

U11: 2.500 kr. 4 dage (3 overnatninger) søndag d. 30. juni - 3. juli

U13, U15/U17: 3.100 kr. 5 dage (4 overnatninger) mandag d. 1. - 5. juli


Da der er begrænset antal pladser på Malmø City Vandrerhjem, vil der som udgangspunkt ikke være mulighed for forældreovernatning på vandrerhjemmet. Der vil dog være behov for enkelte holdledere, som hjælper til på campen der vil få kost og logi dækket. 

Kontakt info@ksf.dk hvis du er interesseret i at blive holdleder på campen. Forældre er mere end velkommen til at hjælpe til som frivillig, men der kan kun tilbydes overnatning til et begrænset antal.

Der tages forbehold for aflysning af enkelte hold i tilfælde af for få tilmeldinger eller manglende frivillige.

Der er hermed udgangspunkt for en fantastisk oplevelse, læring og sammenhold på og med de nye hold! Vi håber, at alle vil have mulighed for at deltage, lære og få en fantastisk oplevelse på KSF Sommerferiecamp 2019 i uge 27.


De bedste hilsner 
Camp-udvalget, KSF