Klubnyheder

Winter Classic 2020 - Udendørs U9 Ishockey opvisningskamp

10. januar 2020, 08.29

Winter Classic er en årlig udendørs ishockeykamp i den amerikanske ishockeyliga NHL. Kampen bliver afholdt hvert år omkring nytår forskellige steder i USA og Canada. Det er en kamp, som bliver spillet på de store stadions og tiltrækker oftest mere en 50.000 tilskuere. 

Danmarks ældste ishockey klub, Kjøbenhavns Skøjteløberforening, til dagligt kaldt KSF, har i samarbejde med Broens Gadekøkken taget denne tradition til Danmark. Det er dog ikke ishockeystjernerne fra NHL som vil spille denne dag, men derimod kommende ishockeystjerner i alderen 7-9 år. 

De vil vise hvor fantastisk en sportsgren ishockey er, og vil derfor spille en rigtig kamp på 2 x 24 min. Kampen begynder kl. 10.00 lørdag d. 18. januar og er gratis at overvære.

Kom forbi og oplev kampen og ikke mindst street food i verdensklasse, som kan købes i madboderne hos Broens Gadekøkken med en smuk udsigt til vandet. Dagens ”stadion” ligger ved Inderhavnsbroen mellem Christianshavn og Nyhavn og måske du kan prøve turen over broen fra Nyhavn for første gang.

Vær opmærksom på, at ved meget regn eller våd bane, vil kampen blive aflyst da pucken ikke kan glide og spillernes sikkerhed. Så hold øje med opslaget her …

Klubnyheder