Ishockey i København
Generelt
Senior
Fri-skøjtning, Skoler & Events
Skoler og institutioner

I KSF har vi god erfaring med og mulighed for at give en anderledes oplevelse på isen for skoler, gymnasier og andre istitutioner. Det kan både være i form af:
Skoler og institutioner kan ligesom alle andre besøge skøjtehallen i den offentlige istid. Heri indgår ikke instruktør eller ishockey-udstyr, og eleverne er på is sammen med de andre besøgende. Såfremt gruppen består af minimum 6 personer, er priser for skoler og institutioner som flg.:
Entré |
kr. 10,00 |
Skøjteleje |
kr. 25,00 |
*Alle priser er pr. person
Udover kontant betaling, MobilePay, Dankort og de fleste kredit-kort kan skoler og institutioner betale via E-Faktura (Husk EAN nummer & bruger ID eller CVR. nr.). Mindste beløb ved EAN fakturering er 250,- kr.
Vi tilbyder mulighed for at afholde enkeltstående sessioner i hverdagene kl 9.00-11.45. Ved sådanne sessioner kommer eleverne i fuld ishockey-udstyr, og KSF stiller både udstyr og undervisere til rådighed (se mere nedenfor). Ved enkeltstående sessioner skal det indregnes, at det tager tid både at finde udstyr i rette størrelser,
få dette på samt få introduktion førend adgang til isen. Herudover skal påregnes tid til efterfølgende omklædning og bad. Således skal der påregnes 3
undervisnings-sessioner til en sådan enkeltstående session.
Ved forløb over flere uger (typisk 4-8 uger - men også hele undervisningsår) vil vi sammen planlægge sessioner i hverdagene 9.00-11.45, så de passer ifht. skema, målsætninger o.a.. KSF stiller både udstyr og instruktør til rådighed. Eftersom eleverne både skal i udstyret og ud af det igen (ligesom vi anbefaler bad efter sessionerne, som er muligt i vore omklædningsrum), så skal der påregnes 2 undervisningstimer per session. Første session vil primært bestå af introduktion samt at finde udstyr; herefter vil omklædning gå hurtigt, og sessioner vil primært foregå på is.
For at sikre, at vi har skøjter og evt. udstyr og instruktør tilgængelig samt da vi er baseret på frivillig arbejdskraft, så henstiller vi til, at al henvendelse og booking sker via nedenstående formular - og med angivelse af de punkter, som fremgår nedenfor. I vil normalt få svar pr. mail samme dag - og senest indenfor 24 timer.
Udfyld formularen med nedenstående oplysninger:
- Skolens/institutions navn
- Navn og email på den ansvarlige leder
- Ønsket dato/tidsrum
- Sekundær dato/tidsrum
- Antal elever
- Antal lærere
- Klassetrin
Ved besøg i offentlig istid indgår ikke undervisere eller ishockey-udstyr.
Som led i ishockey-sessioner og ishockey-forløb stiller KSF fuldt udstyr (vi har udstyr til en klasse ad gangen i både børne- og voksenstørrelser) samt 2 instruktører (hvoraf min. 1 person er med på isen og står for træningen) til rådighed. Vi forventer dog stadig, at lærerne giver en hånd med udenfor isen – både ifht. at finde udstyr, hjælpe eleverne med dette, at være på bænken (eller isen) under træning samt med at få lagt udstyr på plads efter sessionerne.
Husk at booke besøg via formular, så vi kan reservere skøjter samt evt. udstyr og undervisere. Alle forespørgsler der godkendes lægges ind i klubkalenderen, som kan ses på www.ksf.dk.
Bemærk venligst
KSF København
Østre Skøjtehal
Sionsgade 15
2100 København Ø
info@ksf.dk
KSF Facebook
Instagram
LinkedIn